Øresundsregionen bød 250 danske og svenske virksomheder velkommen til en spændende eftermiddag på Quality Hotel View, Hyllie, Malmö.
Med afsæt i temaet “Synergi på tværs” inviterede vi virksomheder og erhvervsfolk, der med stor passion og innovation har skabt vellykkede virksomheder og projekter i Øresundsregionen. Deres indsats har ikke kun resulteret i fremgang i nærområdet, men har også haft effekt langt ud over landegrænserne.
Det var en fantastisk eftermiddag med inspirerende foredrag, nye netværk og mange personlige møder. Øresundsbron Business Meeting er blevet en populær begivenhed, og vi er meget glade for den store interesse, der er for at skabe samarbejde på tværs af sundet.
Hold øje med invitationer til vores møder næste år og husk at følge os på Facebook og LinkedIn. Stor tak til alle deltagere og på gensyn til foråret!
Øresundsbron med partnere